... og s lidt om

BILLEJE I MALAGA LUFTHAVN


Vigtigt , hvis du lejer bil i Málaga hos én af dem, der har kontor i lufthavnen: Efter at ha' fået jeres kufferter, gå ikke ud, hvor der står "Salida" (s kommer I ikke ind igen!) men følg de GRØNNE MÆRKER I GULVET til et rullebånd, der klarer bagagevognen og fører ned til kælderen. Problemet her er, at køerne ved de billigste firmaer er a-l-e-n lange og man kan godt risikere at spilde op til 1 time eller mere af sin ferie i kø og bagefter lede efter bilen i 4 etager - med børn og kufferter, og måske golfkøller på slæb..! Man skal også være forberedt på at betale for selvrisiko (ca. kr. 600.-/uge) oven i det, man har betalt hjemmefra. Dette er "frivilligt" men kan nemt koste 1000 €, hvis man laver en lille ridse!
***


Vi bruger selv CAR RENTAL, som afhenter dig i bus i lufthavnen (følg ikke de grønne pile) men gå ud i fri luft og lige ud til togstationen. Se på denne SKITSE, at bussen holder bag denne. Du bliver kørt til deres kontor på 3 minutter, hvor man også leverer bilen efter endt brug - og bliver kørt til afgangshallen. Ved booking - start med at klikke på "Home Owner's Club" og skriv vores kode H10255 inden du fortsætter - så får du 15% rabat på lejen.

Man skal være opmærksom på, at der tillægges kaskoforsikring, (€ 6 - 11 per dag alt efter gruppe), med mindre man vælger at lægge et depositum på ca. € 500.-, som man naturligvis får tilbage, hvis der ikke er skader. Man betaler også for en fuld tank. Her får man dog refunderet kvarte tanke (Vi har prøvet det og det går helt automatisk). Man kan også vælge at fylde den op inden levering, så får man hele beløbet refunderet sammen med evt. betalt depositum - se betingelserne HER. Dette kan godt betale sig, da de tager ca. det dobbelte af, hvad det koster dig på tankstationen! Man skal således ikke nå et fly på en tom tank!

HELLE HOLLIS har en flot, ny bilpark . BOOK i så god tid som muligt for at være sikker på, at den model du ønsker er ledig. Ved tidlig booking får du en "Early Bird Discount" på 5 eller 10 € udover de 15% du får med vores kode.

VIGTIGT! Vær opmærksom på, at man ikke skal helt til lufthavnen på MA-20 efter de gule skilte, når man afleverer bil hos Helle Hollis. Print denne KØRSELSVEJLEDNING! (Ctrl+P), og kør af ved MA-21 'Av. Velázquez'. Herefter følger man de gule pile, ind til rundkørslen, hvor man modtog bilen, da man ankom.

***

Et alternativ er en dansk formidler i Malaga Lufthavn, MALAGABIL.COM. Udfyld skemaet til højre på deres SIDE, vælg biltype og datoer og klik på "Kalkulér pris her", >>>>Book nu>>>> og følg instruktionen. Herefter sker betaling først ved ankomsten per Kreditkort (eller kontant på forespørgsel). Forsikring inklusive fuld kasko, 4 ekstra førere samt barnestole er helt gratis. Ved booking skal du ha' ALLE FØRERES kørekort- og pasnumre med udløbsdatoer ved hånden, ADRESSEN på lejligheden samt flynummeret.

MODTAGELSE: Med en booking hos Malagabil.com skal du ikke følge de grønne mærker på gulvet, men gå direkte ud i ankomsthallen uden ventetid, hvor du vil blive mødt af personale fra én af Malagabil's samarbejdspartnere, som venter med skilt/logo med dit navn, og du vil blive ledsaget lige ud til bilen som står klar, hvor du ogs betaler med kort. Du skal huske den booking bekræftelse, du har printet hjemme.

AFLEVERING: Tank bilen til det (f.eks. fuld) måleren stod på, da du modtog den. Du leverer den igen på 2. sal i P-huset (ikke første indkørsel til venstre men den anden overfor den gamle terminal), låser dørene på fjernbetjeningen med bagklappen ben, lægger nøglen i bagagerummet - og smækker klappen i. Herefter ringer du til det udleverede telefon nr. og opgiver bilens nummer og pladsens position, som er malet på de bærende piller. Du får enten en person eller en telefonsvarer... på engelsk.

***

Tjek dem begge i den periode I vælger at tage afsted, da der er stor forskel på priserne hos den enkelte, alt efter hvornår på året bilen skal bruges. Husk at lægge kasko'en til på HELLE HOLLIS kalkulationen, hvis I ikke vælger depositum. Flere Master Cards (hvis man betaler lejen med dette) dækker depositum ved eventuel skade - tjek jeres betingelser. Vælger man imidlertid forsikring per dag er man 100% dækket ind.

Kørselsvejledningen fra lufthavnen til vores lejlighed finder du HER (Ctrl+P for print). Følg den nøje, hvis du lejer bil hos Helle Hollis eller andre udenfor lufthavnen - så går det ikke galt! Henter du derimod bilen i lufthavnens P-hus er det noget nyt, at du kører direkte ud på A-7 og skal først bruge siden i Fuengirola (billede 3 - ikke betalingsvej). Har du ikke mulighed for at printe den selv klarer vi den, når du henter nøglen. Tjek også ruten her i GOOGLEMAPS


***

Hvis du ikke har lejet bil i Malaga Lufthavn:

Lad os sige det med det samme - der er ikke så meget at opleve i nærområdet, hvis man ikke lejer bil, men man kan imidlertid sagtens tage 'det offentlige' fra lufthavnen til vores lejlighed, hvilket var én af grundene til, at vi valgte et sted nær kysten - og ikke oppe i bjergene. Find TOGSTATIONEN i lufthavnen og kør til endestationen i Fuengirola. Her krydser man en RUNDKØRSEL - 100 m. til fods - over til busterminalen, og tager bussen mod Marbella. Stå af ved indkøbscentret i Calahonda (LIDL skiltet) og gå det sidste stykke - 10 minutter, lidt op ad bakke...Pyh ha! . Der findes også en taxa holdeplads på parkeringspladsen bag centret. Toget kører fra lufthavnen hvert 20. minut og tager ca. 1 time fra du træder ud i ankomsthallen og til du er fremme - til en kølig dukkert i svømmepølen! Hvis man herefter vil til en "storby" kan man jo også gå ned til Strandvejen og ta' rutebilen, enten til Fuengirola eller Marbella, ca. 30 minutter til begge byer - ca. 3 € per person hver vej. En taxa fra lufthavnen til lejligheden koster ca. 55 €. Husk at printe (Ctrl+P) ADRESSEN p lejligheden... til taxachaufføren.

Siden opdateret den 11. juni, 2021

LUK VINDUET
© T. FALSTRUP 2021